Biografier
Marte og Mikael mødte hinanden i bandet Kantaloop i 1996.

Kantaloop spillede hårdtslående etnopop med stærke melankolske undertoner. De blev optaget live på P3, spillede Spot et par gange, blev kåret til årets band i FælledParken og blev sendt til VM i Fodbold af Dansk Rock Samråd. Men på trods af al denne herlighed blev bandet opløst.

I 1999 dannede de trioen Peace & Adventure sammen med Kantaloops guitarist, Bjørn Vidø. De udgav i 2001 cd'en ”High on love”. Albummet bestod af 14 remix af bl.a. Mikael Simpson/Sølvstorm, Anders Trentemøller, Kyed/PeterPeter, Bjørn Svin og Antenne. Og dette var jo et ret sært projekt. Et helt ukendt band udgiver 14 remix af  et nummer ingen har hørt før……det var jo et uundgåelig flop men rigtig sjovt mens det stod på.

I 2002 flyttede de ud af byen og skabte duoen Marte. I 2005 udgav de deres egen smukke version af Bob Marley nummeret ”Redemption Song” på en compilation i Frankrig. Og muligvis et af sine egne numre på en compilation i Libanon…hmm…Nu er de i gang med at lave numre til sin næste plade, men hov! skulle vi ikke få ”Et kort øjeblik” ud først !!!!

Marte sang sopran i Heggedal Barnekor.
Som teenager slog hun sine folder som sanger i Oslos mørke undergrund, som også bød på svenske viser, norsk kveding og en smule flamenco.

I 1991 tog hun til Danmark for at uddanne sig til skuespiller på Nordisk Teaterskole. Der mødte hun sangerinden Tsvetanka Varimezova og brugte derfor det meste af sin tid på at synge bulgarske ornamenter.

I samme periode sang hun bl.a. med de svenske stryger virtuoser Fleshquartet og Vokalduoen Tjamtjala.

Derudover har hun sunget med Kyed og på div. film bl.a. ”Jeg er Dina” og ”Skagerak” . I 2002 dannet hun den bulgarske sekstet Vokalselskabet Glas.
Mikael startede med at spille saxofon da han var 8 år. Han spillede som lille knøs i Albertslund Big Band og i div. jazz og funkbands på Københavns vestegn.

Efter nogle år blev han rigtig træt af jazz og funk og storbyens avantgarde kaldte. Der blev han forsanger i det hedengangne Pornophones og i det endnu mere ekstreme Gyserfilm.

Sideløbende spillede han også flamenco.

Han fik en uddannelse som tonemester, og laver musik og lyd til div. dokumentar, reklamer og spillefilm.